Ydelser

Synsundersøgelse

Generelt foretager klinikken primært synsundersøgelser efter skader på syn og/eller hjerne. Derfor er der tale om mulig synsrehabilitering efter endt synsundersøgelse.

Jeg er uddannet optometrist, og derfor leder jeg ikke efter øjensygdomme. Jeg henviser til din lokale øjenlæge, når det er nødvendigt. Desuden anbefaler jeg altid, at du kontakter din øjenlæge, hvis du har mistanke om, at du har en øjensygdom, før du kontakter klinikken.

Det er en fordel at kontakte klinikken telefonisk eller via mail, på den måde kan du beskrive dine udfordringer for mig. I forbindelse med din første henvendelse, vil jeg gerne spørge ind til dit syn. Hvis det er lettere for dig, kan jeg tilsende dig et spørgeskema, som du kan udfylde. Det kan være en god mulighed for dig, så du ikke føler, at du glemmer noget. Hvis du har problemer med at udfylde det, kan vi gøre det sammen på klinikken, den dag du har en aftale.

Jeg tilbyder undersøgelse af:

• Synsevne (visus) og evt. brillebehov på nær, mellem- og lang afstand
• Synets tilpasning til lys, kontraster og farver
• Samsynets og øjenmotorikkens funktionsniveau
• Synsopmærksomhed, synsfeltets omfang og sensibilitet
• Synsfortolkningen i synscenteret i hjernen (herunder perception og neglekt)
• Synssansens samarbejde med øvrige sanser, hvis der skulle være grund for det
• Øjnenes ydre og indre patologiske forhold (ikke diagnosticerende), hvis der skulle være grund for det

Efter din synsundersøgelse:

Efter endt synsundersøgelse kan dit funktionelle syn beskrives i en konklusion, det betyder, at jeg beskriver ”hvad kan dit syn, med de forudsætninger, som du har”. Konklusionen kan skrives til dig og dine pårørende, din kommune, din arbejdsgiver eller til den fagperson, som har henvist dig til klinikken.

På baggrund af konklusionen af din synsundersøgelse foreslår jeg den bedst egnede synsrehabilitering til dine vanskeligheder. Det er ikke nødvendigvis et behov at opstarte samsynstræning som den første mulighed. Synsrehabiliteringen kan også bestå af alm. brillekorrektion, prismekorrektion og/eller tonede brilleglas imens anden vigtig rehabilitering foregår fx hos en fysioterapeut, osteopat, kiropraktor, neurolog, neuropsykolog med flere.

Dansk Center for Hjernerystelse anbefaler i deres National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse, fra januar 2021, at samsynstræning bør tilbydes til personer med længerevarende synsproblemer efter hjernerystelse.

Sundhedsstyrelsen skriver i deres Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade fra 2020, at det ved mistanke om syns- og visuelle opmærksomhedsproblemer kan være relevant med genoptræning og/eller rehabilitering, når der er tale om reduceret synsfunktion, hvor der ikke nedsat syn som følge af en øjensygdom. Genoptræning og/eller rehabilitering af synsfunktionen kan dels bestå af træning i brug af kompenserende teknikker, dels af specifik øjenmotorisk træning og indgår som en integreret del af den samlede rehabiliteringsindsats.

Med samsynstræning og øjenmotorisk træning kan vi sammen:

• Genoptræne synsfunktionen, enten for at opnå samme funktionsniveau som tidligere eller opnå det bedst mulige funktionsniveau
• Øge læsehastighed samt øve og integrere læsestrategier
• Øge indlæringsevnen, grundet øget opmærksomhed og koncentration
• Skabe en mere automatiseret synsfunktion, så der spares energi, der giver dig mere overskud og færre symptomer

Et forløb med samsynstræning eller øjenmotorisk træning:

Du vejledes i forskellige øvelser på klinikken, og derhjemme dygtiggør du dig i aktiviteterne. Vi laver undervejs opfølgninger, evalueringer og kontrol af hvordan øvelserne udføres. Du modtager undervejs nye øvelser, som er tilpasset dit aktuelle niveau, hverken højere eller lavere.

Optimalt er daglig træning det, der giver hurtigst og størst udbytte. Det kan være svært at integrere træning i livet på daglig basis, og er det en udfordring, taler vi også om, hvordan træningen evt. kan forvaltes ind i dit liv, i forhold til de andre aktiviteter du har med at gøre: arbejde, studie, aftaler med læge, andre behandlere, evt. jobcenter, familie og socialt samvær.